Mælk – den hvide dræber i køleskabet

Kan man blive forvirret af at forsøge at forstå – jeg kan! Især hvis der er fuldstændig fine og legitime argumenter på begge (eller rettere alle) sider af sagen. Lige nu er det mælk, det drejer sig om – er det en livsnødvendighed eller kan man lige så godt drikke arsenik – for nu lige at skære de nuancerede argumenter fra. Jeg kunne egentlig være noget så ligeglad, men der er en lille ting, der generer mig: der er ingen – ingen – der kan sige noget om mælk er godt eller skidt, så det er svært at se hvorfor man stadig bruger producentledet – Mejeriforeningen – som høringsdeltager, når man taler ernæring i Folketinget. Den påvirkning som vores falmende og til tider famlende landbrugssektor har på et ‘moderne’ vidensamfund er ikke til at kimse af – og det ses med mælk.

Jerry Seinfeld har en del udfordringer med mælk i sine show – og jeg er helt solgt, når han går til, hvordan vi opfører os, når vi tror, at mælken er blevet dårlig. Vores handlinger svarer jo næsten til manualen for håndtering af nitroglycerin. Og hvem har ikke lige hældt en smule mælk på sin finger bare lige for at lugte den begyndende dårligdom. En ting er sikkert – jeg får svært ved ar droppe mælk i kaffe. Selvom jeg, fra vedholdende kilde, får at vide at det ikke klæder en kaffenyder.